Vindblæs Friskole og børnehave har altid udviklingen for øje. Derfor foregår der en kontinuerlig evaluering af vores pædagogiske og didaktiske arbejde.
Evalueringen forekommer i mange forskellige former, herunder selvevaluering samt lovpligtige.
Afgangsprøver
Der afholdes hvert år afgangsprøver i 8. og 9. klasse. I linket herunder finder I skolens resultater, samt den socioøkonomiske reference. I kan ligeledes finde andelen af elever, der overgår direkte til en ungdomsuddannelse. Vær i den forbindelse opmærksom på, at dette tal kun tæller elever, der fortsætter på en erhvervsuddannelse eller et gymnasium, og ikke de elever, der fortsætter på efterskole, som vi har en del af.
Vindblæs Friskole
Tilsynserklæring
I henhold til friskoleloven påhviler der et ansvar fra forældrekredsen at føre tilsyn med skolens virksomhed i forhold til at leve op til hvad der kræves i folkeskolen. Forældrekredsen vælger en tilsynsførende for en periode af to år. Den tilsynsførende vælges på skolens generalforsamling.
Den tilsynsførende udarbejder hvert år en rapport.
Skolens tilsynsførende er i skoleåret 2022/2023 Elin Juul Hedegaard, og fra skoleåret 2023/2024 er det Ulla Kronborg Jørgensen.
Tilsynserklæring 22/23
Selvevaluering
Vindblæs Friskole og børnehave foretager kontinuerligt en selvevaluering ud fra særlige fokuspunkter, som hvert år udvælges af lærerne og ledelsen.
I skoleåret 23/24 er fokuspunkterne for selvevaluering fortsat mindskning af fravær hos eleverne samt indsats ved at undervise børn med særlige behov og udfordringer
På Vindblæs Friskole ønsker vi at bedrive en klasserumsledelse, der giver plads til alle, skaber et fællesskab for alle og læring for alle. Vi vil derfor via kurser, materialer og vidensdeling arbejde med en klasseledelse, hvor der er fokus på trivsel, hvor alle elever bliver tilgodeset, og hvor alle kan bidrage ud fra hvert deres standpunkt. Vi vil bruge Forventningbaseret klasseledelse som inspiration, og vi vil have et punkt på lærermødet, hvor vi evaluerer vores indsats og vidensdeler, samt hvordan vi kommer videre.
I skoleåret 2022/2023 var fokuspunktet for selvevaluering Fravær og Læse- skrivesteknologier samt fokus på at formindske fravær
Evaluering af LST:
Vores fokus på LST har i skoleåret 22/23 betydet, at lærerene og pædagogerne løbende er blevet opgraderet i deres kompetencer. Vi har afholdt en pædagogisk dag, hvor lærerne blev undervist i, hvad det vil sige at benytte LST, hvilke udfordringer det kan give, og hvordan vi bedst muligt inkluderer det i alle fag. Vi øver os stadig i at bruge det, og har aftalt, at hvis teknikken driller, så skal man kontakte Inger, som er vores læsevejleder.
Vi bruger i mange fag de skabeloner, der findes i IntoWords eller ved Margit Gade. Det hjælper til at stilladsere opgaverne for mange elever. Elevernes mailadresser er tastet ind i kopimaskinen, så man hurtigt kan scanne og sende kopier til de elever, som har behov for det. Derudover har vi fokus på den enkelte elev i klasseteammøder, hvor vi sammen med læsevejleder følger op på indsatserne.
Til vores lærermøder har vi et punkt på dagsordenen, hvor vi kan vidensdele med hinanden.
Evaluering af fravær
Vi har ønsket at reducere mængden af fravær generelt på hele skolen, da vi gennem vores løbende evaluering på lærer- og klasseteammøder oplever bekymrende fravær hos enkelte elever.
Derfor vil vi tage kontakt til forældrene, når en elev har bekymrende fravær. Det er klasselæreren der sammen med skolelederen vurderer, hvornår fravær er bekymrende. Der vil derefter blive indkaldt til en omsorgssamtale, hvor vi sammen lægger en plan for, hvordan vi forbedrer fremmødet, og hvad skolen kan gøre for at hjælpe med det.
Det er en løbende proces, hvor vi hele tiden evaluerer ved behov og sætter ind netop der, hvor behovet er. Vi synes dog ikke, at vi er kommet helt i mål i dette skoleår, og derfor fortsætter denne indsats næste skoleår også.
Undervisningsmiljøvurdering på Vindblæs Friskole og børnehave i skoleåret 2021/2022
På Vindblæs Friskole og børnehave har vi anvendt vækstmodellen til at foretage undervisningsmiljøvurderingen.
Vækstmodellen er baseret på et menneskesyn, hvor konflikter og problemer ses som en mulighed for udvikling igennem dialog.
Vækstmodellen baseres på:
-Et problem og et ønske om forandring
-Et værdigrundlag, hvor alle arbejder sammen om den enkeltes trivsel med respekt for familiens, skolens og andres ressourcer.
-Dialog, hvor vi taler om, hvad der er godt, udfordringer, nye muligheder og derfra laver aftaler.
Det er med alle elever gennemgået, hvad undervisningsmiljø er. Her er det blevet understreget, at det både kan have med de mennesker som omgiver skolen, samt de fysiske omgivelser som eksempelvis lokaler, toiletter og legeplads.
Undervisningsmiljøvurderingen er bygget op efter samme model, men tilpasset til de forskellige afdelinger.
Der er taget udgangspunkt i følgende spørgsmål:
Hvad går godt? / Hvad fungerer godt?
Hvad går ikke så godt? / Hvad fungerer ikke så godt?
Hvad kan vi gøre ved problemet? / Hvad drømmer I om?
Indskolingen
Hvad går godt?
-At der er en stor legeplads
-Gode lærere
-Vi lærer noget
-Gode kammerater
-Emneuger er sjove
-At have ferie
-At vi må lave ting i ”Krea” i SFOen
-At vi har timer, hvor vi hygger
-”Maddag” i SFOen
-Matematikfessor
-Frikvarter
-Idræt, engelsk og musik er godt
-Læsebånd
-Dejligt at gå ture
-At vi kender elever fra andre klasser
-En god bus og en sød chauffør
Hvad kan vi gøre bedre?
-Varmere vand i idræt
-Gerne mere inde i idræt
-Døre som selv lukker
-Svævebanen skal repareres
-Flere træer på legepladsen
-Flere bolde
-Flere gynger
-Frugtordningen må gerne komme tilbage
-Mulighed for at arbejde på gangen
-Toilet lugter lidt
-Træls man ikke må cykle på skolen
Mellemtrin
Hvad er godt?
-Dejligt med egen bus.
-Få elever i klassen.
-Det er nemt at lære noget og vi lærer meget.
-Når vi bruger hallen og skolekøkkenet.
-Ingen mobberi.
-Friske, glade og positive voksne - deres humør smitter.
-Vores udflugter og lejrture.
Hvad er ikke så godt?
-Radiatorerne virker ikke så godt.
-Stolene er dårlige og giver ondt i kroppen efter en hel skoledag.
-Toiletterne er beskidte.
-For mange lektier.
-Ikke nok udendørsaktiviteter.
-Kedeligt skolearbejde.
-Bedre klassefordeling
-Busplanen giver meget ventetid.
Hvad kan vi gøre?
-Gøre rent på toiletterne, når vi har brugt dem.
-Lave radiatorproblemerne.
-Købe nye stole.
-Flere bolde til skolen (eller klasserne) og et bedre parkourområde.
-Man må være i hallen i pauserne - gårdvagtskema, der tilgodeser dette.
-Bygge større lokaler.
-Lave mere mad i køkkenet.
-Have mere undervisning udenfor.
Overbygning
Hvad fungerer godt?
-De små pauser
-Når vi må bruge faglokaler
-Gode stole i lokalerne
-Gode kammerater
-Gåture fungerer som en god pause
-God variation i undervisning
-Ekskursioner i fagene er lærerige
-Hyggehjørner med tæpper og tag på
-Arbejdspladser på gangen
-Arrangementer (eksempelvis Halloween, musical, emneuger)
Hvad kunne fungere bedre?
-Overbygningen mangler ting udenfor
-Temperaturen kunne være mere stabil i nogle lokaler
-Mobilskabe er irrelevante
-Læsebånd fungerer ikke
-Ingen fysisk aktivitet i timerne
-Vinduernes skal kunne holdes åbne
-Flere bolde
-Basketbane
-Fodboldbanen
-Ønske om flere fysiske bøger
-Mørklægningsgardiner
-Ikke tysk sidst på dagen
Hvad kan vi gøre for at gøre det bedre?
-Mere variation i undervisningen
-Stramme holdere i vinduerne
-Købe flere bolde
-Bygge basketbane ved hallen
-Må anvende hallen i frikvarteret
-Nye radiatorer
-Dørlukkere på dørene
-Bedre lokalefordeling
-Bygge noget med halvtag udenfor
-Mobiltelefonerne kunne være i tasken
-Ny jord og græs på fodboldbanen
-Købe mørklægningsgardiner til klasserne
-Flere idrætsaktiviteter med andre skoler
-Flere bænke udenfor